Afholdt i 2008
Knivtræf
af Karsten Jensen (i uddrag)
Så var det igen blevet tid til afvikling af Dansk Knivforenings årlige træf, og i lighed med 2006 var træffet i år henlagt til Slesvigske Vognsamling i Haderslev. Sideløbende med træffet blev Dansk Knivforenings årlige knivkonkurrence afviklet, og lørdag aften blev der afviklet generalforsamling.
Igen i år var den lokale smed og knivmager Bjarne Rasmussen en væsentlig drivkraft bag afviklingen af træffet, og igen havde han formået at engagere en af de lokale ungdomsforeninger, som sørgede for forplejning og servicering af de mange knivmagere, der skulle overnatte på en af de lokale lejrskoler.

I år var udstillerne rykket inden døre. En fornuftig disposition, da et voldsomt blæsevejr gjorde vejrforholdene noget ustabile.
Træffet blev åbnet lørdag formiddag af formanden for en af de lokale Lionsklubber, der havde fået doneret to knive som publikum kunne byde på under træffet og indtægten ville gå ubeskåret til humanitært arbejde – en smuk donation af de to knivmagere.
Under træffet var der arrangeret demonstrationer af forskellige discipliner inden for knivmageriet – smedning, udslibning af knivklinger, skedesyning, farvning af skeder, schrimsaw, filing af indlæg og sølvarbejde. Alt sammen demonstreret af nogle af de største kapaciteter inden for områderne.

Udendørs var der hele tiden gang i smedjen og en gruppe af de lokale spejdere fremstillede snitteknive under kyndigt opsyn og vejledning.
Der var rig mulighed for at få indblik i knivmageriets mange facetter og det er jo nok det, der gør et knivtræf publikumsvenligt.

Under besøgene ved de mange knivmageres stande kunne man konstatere, at der bestemt ikke mangler mangfoldighed og nytænkning blandt danske knivmagere.
Igen var der tæt ved materialeforhandlernes borde, det er vel meget forudsigeligt, når en stor del af træffets gæster selv er knivmagere. Og af og til dukker der jo nogle diamanter op under bordene, som ikke er annonceret på de pågældendes hjemmesider, så skal man bruge noget unikt eller specielt, ja – så må man ofte på træf for at finde det.

Selve afviklingen af træffet forløb eksemplarisk. Der var styr på logistikken og alle kunne købe sig en kop kaffe, en øl eller sodavand, et stykke kage eller en sønderjysk ringridder, når behovet meldte sig. Demonstrationerne løb af stablen til tiden og der var i det hele taget en god atmosfære af ro og orden over det hele.
Jeg har efterhånden lavet stemningsreportager fra en del danske og svenske træf og er ved at komme frem til, at det er vanskeligt at beskrive en oplevelse fra sådan en begivenhed i ord. Specielt hvis formålet er, at læserne skal få en fornemmelse af, hvad der er foregået.
Men – se de mange billeder, de siger mere end ord.
RETUR TIL TOP
Knivkonkurrence
foto Lars Tougaard
Klik på billederne for at få vist dem i stor størrelse.
Begynderklasse
![]() |
||||
| 1. præmie Anders Gormsen |
Videregående klasse
![]() |
![]() |
![]() |
||
| 1. præmie Jens Rahbek |
2. præmie Jørgen Spotteck |
3. præmie Tage Jacobsen |
Specialklasse
![]() |
![]() |
![]() |
||
| 1. præmie Ernst Frandsen |
2. præmie Victor Ledermann |
3. præmie Henrik Larsen |
Temaklasse
![]() |
![]() |
![]() |
||
| 1. præmie Dirk Rönnau |
2. præmie Uwe Carstens |
3. præmie Henrik Larsen |
Mesterskabskonkurrencen 2008
![]() |
||||
| Vinder Jørgen Spotteck |









