Stadig et fornøjelse at modtage Knivbladet.

Fora Foreningen Knivbladet Stadig et fornøjelse at modtage Knivbladet.

Dette emne indeholder 14 svar, har 7 stemmer og blev senest opdateret af  Jørgen Frandsen 3 år, 8 måneder siden.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2651 Svar

    Der har været lidt stille omkring vores forenings blad, Knivbladet, hvilket jeg syntes er synd, da der bliver lagt en masse arbejde i det.

    Kan kun rose redaktionen og sige, at det altid er en fornøjelse at modtage knivbladet, og det er fyldt med gode artikler.

    Bare fortsæt det gode arbejde.

    Torben

    #5892 Svar

    Palle Michelsen
    Participant

    Ros til redaktionen og super at der er tænkt på nye knivmagere med artiklen om skæftning. Også Hansens artikel om Jørgen Lund er god.

    #5901 Svar

    Carsten Jørgensen
    Participant

    Jeg kan kun tilslutte mig de ovenstående.
    Og så tilføje et stort TIL LYKKE til MICHAEL WEST. 😀 😀 😀 😀
    Selv om det absolut ikke er overraskende !!
    Nu skal du bare en tur over atlanten også . 😉

    MVH
    CarstenJ

    #5902 Svar

    Peter Hvid Petersen
    Participant

    Yes! Fint blad som sædvanlig, spændende artikel om imprægnering med bivoks. Det skal også prøves

    #5903 Svar

    Jeg prøvede samme metode for år tilbage, (dog med olie, og mindre opvarmning) og kunne ikke påvise at der var forskel fra at lade skæftet stå i olie et døgn, hvor begge var stuetemperatur. Men det står der meget mere om på gammelt forum: http://knivforeningen.dk/old/www.danskknivforening.dk/forum/forum/anzeigen0fd1.html?id=1463&Root=1363&Antworten=True

    #5904 Svar

    Jørgen Frandsen
    Participant

    Jeg læste om eksperimenterne med olieimprægnering i det link Torben havde på. Det har nok været på samme tid Lars skrev i bladet om en simpel vacumimprægnering med en køleskabskompressor. Dengang lavede jeg eksperimentet som Lars beskrev. Jeg puttede en tværskåret egeklods (knivklods tykkelse) i et stort sylteglas med Junkers rustikolie. Det sydede og boblede så jeg med mellemrum måtte slukke kompresseren for ikke at få olie med op i røret. Da den syden holdt op stoppede jeg og savede klodsen igennem. Der var en kerne på ca. 5 mm der ikke havde fået olie men resten var gennemtrukket af olien. Det var en tyk klods men tværskåret af en gammel egeplanke så noget porøs har den nok været. Jeg tog derefter tilløb til at lave et kammer i lidt større målestok og har alle delene men mangler stadig et vacumeter så man kan se hvor meget vacum der er i kammeret. Det er jo nok ikke alverden men det virker i hvert fald.

    Hilsen Jørgen F

    #5905 Svar
    #5906 Svar

    Jørgen Frandsen
    Participant

    Hej Torben
    Du er da fantastisk til at finde tingene 🙂 Det ser ud som om det kan bruges. Mere end minus 1 bar
    tror jeg ikke en køleskabskompressor kan klare. De er ovenikøbet til at betale. Projektet strandede lidt på en pris på 8-900 kr. jeg fik opgivet og det syntes jeg var lige i overkanten for et eksperiment 🙂 Jeg har en kraftig rustfri stålspand og noget 20 mm acryl jeg vil bruge til låg. Meningen er så at man kan anbringe glas med den imprægnering man vil bruge nede i spanden og samtidig holde øje med hvad der sker.
    Tak for linket Torben, jeg vil nu arbejde videre med det.

    Hilsen Jørgen F.

    #5907 Svar

    God fornøjelse, og lad os se nogle billeder fra projektet 🙂

    #5908 Svar

    Lars Tougaard
    Participant

    Spændende at læse om jeres erfaringer.
    Måske kan I bruge nogle af mine erfaringer:
    1. Ofte vil det være en fordel at materialet hærder når det er kommet ind. Smeltet voks vil jo stivne, linolie vil hærde ved ilttilførsel, og et 2 komponent polymer vil hærde.
    2. Da jeg lavede lignende eksperimenter sprang låget for mig med et øredøvende brag flere gange i takt med indkøb af stigende tykkelser glas. Jeg blev opmærksom på at da grydens diameter var 30 cm, så var trykket på pladen var næsten 15^2*Pi= 600 kg. Jeg endte op med en 10 mm tyk hærdet glasplade,
    3. Det er jo imponerende et olien når så langt ind. I det daglige er det ret enkelt at vurdere hvor meget “stabiliseringsmateriale” der er trængt ind uden at save, blot ved at veje klodsen før og efter.
    4. Hvis du skal sælge dine stabiliserede klodser til andre er det afgørende at stabiliseringsmaterialet er trængt helt ind. Men ved at imprægnere et næsten færdigt skæfte er det vel tilstrækkeligt at trænge f.eks. 5 mm ind?
    5. Jeg har fået at vide at køleskabskompressorer kan præstere et betydeligt undertryk, men at dens kapacitet (l/min) ikke er så stor som for en vacuumpumpe. Du vil derfor nok kunne opnå et tilstrækkeligt undertryk med en køleskabskompressor.
    6. Det er jo hyggeligt at se nålen gå nedad på et vacuummeter, men det er strengt taget ikke nødvendigt. Med erfaring kan du høre at kompressoren er ved dens største vacuum og en vejning af klodsen kan bekræfte at målet er nået.
    7. Vær opmærksom på at I kan nå kogepunktet for mange væsker ved det store vaccum. D.v.s. at f.eks. opløsningsmidler i inprægneringsvæsken/olien kan begynde at koge, specielt hvis der er varme på. Det er et kendt problem når man bruger f.eks. epoxy som danner varme i hærdepocessen.
    8. Min Vacuumpumpe kan give 650/750 mhg/mhg = – 0,86 bar, d.v.s. at ved en sugning fyldes, teoretisk set, ca 85 % af luftrummet med imprægneringsvæske. Ved at gentage proceduren et par gange kan man nå højere op.

    😎

    #5909 Svar

    Peter Hvid Petersen
    Participant

    Såfrem det skulle være muligt at opnå 1 bar vacum/ undertryk med en køleskabskompressor, ja så er det da super duper fint.
    1 bar undertryk er det maximale man kan opnå, så er der ikke mere luft tilbage, og man kan ikke fjerne noget fra ingentin,
    Af samme grund går et vacummeter ikke til mere end 1 bar undertryk.
    Det er helt rigtigt som Lars siger, at opløsningsmidlet ( især Sprit )koger helt vildt op ved dette undertryk, Derfor har jeg en extra beholder til opsamling af forstøvet skum fra, epoxy, olie acryl etc. mellem vacumbeholderen og vacum pumpen.

    #5910 Svar

    Jørgen Frandsen
    Participant

    Hej Lars
    Tusind tak for dit indlæg. Du er jo om nogen manden der ved noget om dette her og dejligt at du vil dele ud af din viden. Det er bestemt ikke min mening at lave noget til salg men jeg forestillede mig at man kunne lave knive næsten færdig og derpå stille dem i et højt glas (F.eks et olivenglas) som så kunne stilles i den spand jeg vil bruge. På den måde skal der ikke så meget olie til processen og man kan jo have flere glas i af gangen. Vil da også gerne eksperimentere med andet end olie men først må apparaturet jo være i orden. Mit 20 mm acryl er en rest fra et undervandsvindue i et stort svømmebassin så det holder da til en del 🙂 Nej vacumeteret er nu nærmest for at kontrollere at pakning slutter tæt og processen er ens hver gang.

    Hilsen Jørgen F.

    #5911 Svar

    Godt at se peter har fulgt med i fysik i folkeskolen 😀

    Når man laver composit dele i industrien bruger man en to trins proces. Først impregneres emnet med epoxy vha vacuum. Dernæst tages den forseglede pakke med vacuum i, og lægges i det der hedder en autoclave. En autoclave er i princippet en trykbeholder med indbygget varme i. Man bruger resin der hærder ved øget temp.
    Det er rigtigt at der ikke kan laves mere en -1bar som peter siger. Dette er relativt til den atmosfære vi befinder os i. Men hvis man har en pakke med -1bar, propper den i en trykbeholder med +10bar, ja så er det jo en helt anden sag. ;P

    #5912 Svar

    Lars Tougaard
    Participant

    Hej simon tak for fidusen. I lærer sgu noget på den skole.
    Som jeg forstår det, bruger man en resin-hardener combination som har lang åbningstid og kræver varme for endelig hærdning. Derved bliver det jo muligt at lave en plade, som man kan forme inden den puttes i autoclaven. Det havde jeg ikke tænkt på før. Og er den forseglede pakke tæt, behøver man jo ikke andet tryk, ud over det 1 kg/cm2 som hersker her på globen.!

    Ja ved nærmere eftertanke kan man lave disse plader helt uden vacuum og tryk, f.eks. ved at væde et et stykke at fruens blondetrusser med epoxy, putte det flat ud i en plastikpose og lægge det udfoldet på bordet. Så stiger boblerne op, ellers må du suge lidt. Når pladen så er tilpas sej, kan man forme det om kniven, putte det i bageovnen i 16 timer ved 50 grader og vupti du har en ny skede efter dit eget hoved..

    Det må prøves 😀

    #5913 Svar

    Jørgen Frandsen
    Participant

    Hvor bliver man dog klog i dette forum 🙂
    Tak Peter, Simon og Lars. Jeg forsker videre i sagen.

    Jørgen F.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
Svar til: Stadig et fornøjelse at modtage Knivbladet.

You can use BBCodes to format your content.
Your account can't use Advanced BBCodes, they will be stripped before saving.

Dine informationer: