Medlemsinformation
d. 03-01-2012
Ændringer i bestyrelsen pr. d. 1. Januar 2012
![]() Karsten Jensen |
Karsten Jensen, har valgt at trække sig som formand, på grund af arbejde i Kåfjord, Norge.
Palle Michelsen træder ind som fungerende formand frem til generalforsamlingen. på knivtræffet i Haderslev d. 16. juni 2012. Der vil komme lidt ændringer i bestyrelsen og Knivbladets redaktionen, som vil blive meldt ud, når de er på plads. Hvis du har spørgsmål kan Palle kontaktes på |
![]() Palle Michelsen |
Opdateres >>
d. 03-01-2012
Ny hjemmesiden
I Artikel fra knivbladet 2011/4, er der svar på det meste, i forbindelse med, opdateringen
af foreningens hjemmeside.
Status er, at PayPal, desværre ikke er på plads for vores udenlandske medlemmer, på
nuværende tidspunkt.
I forbindelse med foreningens forum er blevet opdateret sammen med hjemmesiden, er er det muligt at læse de gamle guldkorn via old.knivforeningen.dk. Det er ikke muligt at kommentere, logge ind eller se andre af de gamle sider, men dialogen skal jo gerne forsætte her.
For at få oprettet en brugerprofil til forummet skal du via formularen tilmelde dig som bruger, hvorefter webmasteren opretter dig hurtigst muligt.
Kontakt mig på , hvis i oplever problemer, eller noget som ikke virker.
Venlig hilsen
Michael Markussen, Webmaster
d. 20-06-2011
Ny Webmaster
Der var engang en klog man som sagde ”pas på hvad du siger, du kan risikere at blive taget på ordet.” Jeg har valg at tage udfordringen op, selvom jeg er, ny i foreningen.Jeg er en ung elektriker på 31 år, er gift og har en dreng på 7 år og to på snart 4 år. Jeg har været FDFer siden 1987, og er fra 2010 konveneret til KFUM-spejder.Friluftsliv har altid og interesseret mig meget. Da jeg gik på efterskole, var jeg så heldig at få knivmageri, som valgfag. Der gik nogle år hvor jeg har holdt lidt pause, men nu prøver jeg igen, med hovedet fuld af idéer, hvor jeg eksperimentere lidt.
Jeg har, imens jeg ventede på en vejledning til hjemmesiden, leget med et CMS, som er dynamisk og levende, men samtidig let at administrere. Men det vil der sandsynligvis komme meget mere om i Septemberudgaven af Knivbladet.
Jeg håber i vil bære over med mig her i starten, hvor jeg skal ha teknikken bagved hjemmesiden til at spille.
Venlig hilsen
Michael Markussen, Webmaster
d. 02-02-2011
Nyhedsbreve
Vi er så småt begyndt at sende elektroniske nyhedsbreve ud via hjemmesiden. Nyhedsbrevene sendes kun til dem, der i deres brugerprofil har sat hak ved “Vil du abonnere på nyhedsbreve?” – og det har langt hovedparten af alle, der har oprettet en profil.
Hvis du er i tvivl om, om du har sagt ja tak til nyhedsbreve, så log på hjemmesiden, og klik på ‘Min profil’ og herefter ‘Ret oplysninger’. Herefter kan du se og ændre dine indstillinger.
Hvis du endnu ikke har en profil, så klik på ‘Log på’ og herefter ‘Tilmeld dig’. Herefter følger du blot anvisningen på skærmen.
Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte mig
på webmaster@knivforeningen.dk
Venlig hilsen
Lars Hulbæk, Webmaster
d. 13-10-2010
Salg af vest og kasket
Dansk Knivforening kan nu tilbyde medlemmerne en vest og en kasket med foreningens logo broderet på. Vesten fås i beige og grøn, i størrelserne ”Medium” til ”XXX-large”. Vesten er af mærket ”Cross Field”, er forsynet med åndbart ”Mesh-foer” og er udstyret med en masse funktionelle yder- og inderlommer til mobiltelefon, tegnebog og lignende. Kasketten fås i sort, i forskellige størrelser. Både vest og kasket er lavet af 1.klasses materiale og broderiet er væsentligt mere holdbart end et tryk.
Prisen på vesten er 450 kr. og kasketten 150 kr. Hertil kommer fragtudgifter. Kasketten er lagervare og kan leveres umiddelbart. Vesten kan bestilles til senere levering. Vi kan ikke investere i et større lager af veste, så vi samler bestillinger sammen og får dem lavet to gange årligt. Derved holdes prisen nede.
|
Er du interesseret i at købe en vest eller kasket, så kontakt Brian Lind Olesen fra bestyrelsen på tlf.: 42247811. Ved bestilling oplyses nærmere betingelser for levering.
Betaling sker ved at overføre beløbet til foreningens konto |
|
d. 17-04-2010
Dansk Knivforening sætter turbo på medlemshvervningen
Overvejer du et medlemskab af Dansk Knivforening, men mangler måske lige det sidste argument for at melde dig ind, så se lige her.
Medlemstilgangen til Dansk Knivforening har været inde i en særdeles positiv udvikling i medlemstallet i år. Vi nærmer os bestyrelsens mål, at foreningen når op på 800 medlemmer.
Vi er nu så tæt på, at vi har besluttet at lave et lille ekstra tiltag for at skubbe lidt til dem, der går og overvejer.
Rigtig mange melder sig ind via hjemmesiden, andre tegner medlemskab når vi er ude og repræsentere foreningen på knivtræf.
Så vi har besluttet at til den, der af vores administration bliver registreret som medlem nummer 800, vil være en lille ekstra bonus i form af en håndlavet knivklinge samt en stabiliseret skæfteklods.
Når medlem nummer 800 er registreret i vores medlemsdatabase, vil pågældende blive kontaktet af undertegnede og få tilsendt sin bonus tilsendt.
De venligste hilsner
Karsten Jensen, formand
d.25-04-2010
Politik omkring knivudstillinger
Bestyrelsen i Dansk Knivforening har behandlet vores politik omkring knivudstillinger, specielt hvad der er acceptable udstillingsknive, hvor DKF er arrangør eller medarrangør.
Det står naturligvis fuldstændig klart, at knive som er åbenlyst ulovlige i henhold til gældende dansk våbenlov ikke kan accepteres på træf og udstillinger hvor foreningen er involveret. Det samme gør sig naturligvis gældende for knive hvor der er anvendt åbenlyst ulovlige materialer. Konstateres det at sådanne knive forefindes blandt de udstillede, vil DKF´s bestyrelse, eller en af bestyrelsen udpeget person anmode om at de fjernes fra udstillingen.
Vi kan ikke på nogen måde leve med, at der på nogen måde kan rejses tvivl om lovligheden af de knive der udstilles på træf og arrangementer, hvor vi er hoved- eller medarrangør.
Med baggrund i den politiske tilstand der hersker omkring våbenloven i øjeblikket vil vi derfor henstille følgende:
Knivmagere, der ønsker at udstille deres knive på foreningens træf og arrangementer, bedes meget nøje vurdere de knive de ønsker at vise frem til offentligheden. Udstillende knivmagere bedes endvidere meget nøje vurdere signalværdien i de knive de udstiller. Kan kniven på nogen måde forbindes med bevidst brug som våben vil vi anmode den udstillende knivmager overveje hvilke signaler det sender til offentligheden og undlade at udstille den.
DKF´s bestyrelsen kan ikke påtage sig at vurdere hver enkelt kniv inden udstillingerne, så vi henstiller til at udstillende knivmagere selv foretager en lovmæssig og moralsk vurdering af sin kniv.
d. 24-02-2008
Foredrag i Skjern om knivstål og hærdning
Den norske metallurg Fredrik Haakonsen, holdt på knivseminaret i Skjern et spændende foredrag om valg af knivstål og hærdning.Se her plancherne fra hans foredrag:

