VELKOMMEN TIL JAGT, VILDT & VÅBEN MESSEN I HILLERØD 2023
Dansk Knivforening deltager!
Den 23.-25. marts 2023 afholdes JAGT, Vildt & Våben Messen i ROYAL STAGE i Hillerød.
Traditionen tro bliver det 3 dage i jagtens tegn med masser af våben, grej, optik, jagthunde, beklædning, jagtrejser, gastronomi, masser af gode tilbud.
Torsdag aften er der desuden foredrag med Rane Willerslev.
Fredag og lørdag er der frivillig jagtprøve for jagttegnsaspiranter inklusiv afstandsbedømmelse og skriftlig prøve.
Der afholdes auktioner ved Safari Club International (dansk afdeling) fredag og Nordisk Safari klub lørdag.
Der er PCP skydning på indendørs 50 m bane og nattunneler til test og demonstration af termisk udstyr.
Dansk Knivforening deltager og har en stor stand, med fleksible vilkår. Det vil sige, at der bliver et stort bord til alle udstillere og der er fine forhold udenom. Vi kommer til at stå samlet, måske på en række eller noget der ligner. Arrangørerne kender vores ønsker og er gode.
Der er strøm på standen, så hvis du har ikke-for-strømkrævende spots med er det fint.
Erfaringerne er at Jagt, vildt og våben er den jagtmesse med størst omsætning ved knivmagerne. Det nordsjællandske købersegment er pengestærkt.
Læg mærke til at det er TORSDAG til LØRDAG og uden søndag! Det er en fornyelse af genren og giver andre muligheder. Så der er åbent til forholdsvis sent torsdag med efterfølgende foredrag af Rane Willerslev. Det kunne nemt blive et must at være med til det!
Fredag lukkes kl. 18.
Lørdag er der åbent til kl. 17. Lange dag, men altid godt besøgt.
Dansk Knivforening tilbyder at sørge for overnatning og af-knivning i det nærtliggende vandrerhjem i Hillerød.
Vi støtter arrangementet, men ikke med så meget.
Som udgangspunkt er der to på de fine værelser og i alt koster det med to overnatninger 950 kr.
Det er inkl. linnedpakke og morgenmad. Fredag aften laver vi fællesspisning. Det tilrettelægges på stedet.
TIDSPLAN for messen og med DKF's tilføjelser
Onsdag d. 22. marts
12:00 – 22:00 Opbygning af stande
Torsdag d. 23. marts
08:00 – 13:00 Opbygning af stande
14:00 – Officiel åbning af messen
14:00 – 20:00 Jagtmesse
20:00 – 21:00 Foredrag af Rane Willerslev.
Fredag d. 24. marts
08:00 – 10:00 Klargøring af stande
10:00 - 18:00 Jagtmesse * DKF sørger for lidt godt at spise efter udstillingen på Hillerød Vandrerhjem.
Lørdag d. 25. marts
08:00 – 10:00 Klargøring af stande
10:00 – 17:00 Jagtmesse
17:00 – 22:00 Nedtagning
Søndag d. 26. marts
08:00 – 13:00 Nedtagning
MESSE KATALOG
• Messekataloget sendes ud sammen med JAGT, Vildt & Våben og Mit Jagtblad og uddeles gratis til samtlige besøgende på messen.
• Som udstiller bliver man omtalt gratis i messekataloget.
MARKEDSFØRING
• Messen vil blive markedsført massivt i magasinerne JAGT, Vildt & Våben samt i Mit Jagtblad.
• Annoncering i dagblade, distriktsblade og lokalaviser.
• Landsdækkende annoncering i jagtmagasiner, jagtforenings-og medlemsblade online såvel som på print og via Facebook.
• Outdoor aktiviteter med store bannere samt plakatopsætning og uddeling af flyers.
Teknisk arrangør ROYAL STAGE, Milnersvej 39, DK-3400 Hillerød
For mere information:Kontakt Mikael Hansen, 53577230 eller sekretaer@knivforeningen.dk