Hvilke fordele får du af et medlemskab af Dansk Knivforening ?

 
Uanset om du er i en fase hvor du pusler med tanken om at lave din egen, og måske første kniv, har lavet ganske få, eller har ”mange knive bag dig” vil Dansk Knivforening være stedet hvor du kan hente den viden, og de fif der skal til for at bringe dig videre.

Du vil blive medlem af et forum hvor alle hjælper alle, ingen – heller ikke landets allerbedste knivmagere – holder kortene tæt til kroppen, hvad metoder og teknikker angår.

Her bliver delt viden i allerbedste betydning. I praksis foregår det via hjemmesiden, gennem et rigtig godt medlemsblad, og på kurser, ved træf og på seminarer. Vælg selv.

Uanset om det er smedeprocessen eller skæftningen der har din interesse, vil der være masser af viden at hente.

1.     Skal du i gang med din første kniv, eller skal nummer to være lidt flottere end den første?

  • Hvilket værktøj er ”nice to have” og hvad er ”need to have”.
  • Hvordan skal en klinge se ud, så den er rimelig enkel både at designe og bygge en kniv på?
  • Hvordan vælger jeg et egnet skæftemateriale?
  • Og endelig: Kræver kniven skede, hvordan griber jeg det an, og hvilket værktøj kræver det?
  • Der er en meget stor sandsynlighed for, at i denne fase vil blot et enkelt ærgerligt fejlkøb kunne betale dit medlemskab.
  • Er der en knivklub i nærheden hvor jeg kan hente hjælp?
  • Hvad får jeg der adgang til der af værktøj og maskiner?
  • Det kan være en rigtig god idé at aflægge dem et besøg før de første indkøb.

 2.     Har du allerede lavet flere knive, men ønsker at komme videre med nye teknikker?

  • Har man lavet flere knive, måske endda solgt nogle stykker, er det måske tiden at bvgge nye teknikker på. Der er sikkert nok at vælge mellem.
  • Har jeg lyst til at lave flotte indlæg i kniven? Hvordan filer jeg flotte mønstre?
  • Schrimshaw er umanerlig flot. Hvordan kommer jeg i gang?
  • Det samme gælder sameskæring.
  • Kan man laver netskæring på samme måde som på våbenskæfter?
  • Skulle du i den ”lidt finere ende” få lyst til at arbejde med sølv i dine knive eller på dine skeder, så er her hjælp at hente.
  • Hvad med skeden? Udsmykning af den. Prægning; pauting, punsling, indfarvning eller helt nye modeller. Der er nok af nye teknikker at finde udfordringer i.
  • Hver eneste punkt kan sandsynligvis danne grundlag for mange, mange timers god fordybelse og beskæftigelse. Vælg selv. Hvert punkt indeholder en stor risiko for, at du bliver grebet af det.
  • Og starthjælpen kan du hente i Dansk Knivforening.

3.   Er det smedningen dit hjerte (også) brænder for?

  • Principielt kan vi nævne mindst lige så mange muligheder som under skæftning af kniven.
  • Hertil kommer det nogen – udenforstående naturligvis – vil betragte som nørdet.
  • Vi taler om forskellige metallegeringer og deres unikke egenskaber. Hvilke egenskaber ønsker jeg min klinge skal have og hvordan opnår jeg så det?
  • Hvad med legeringen i sig selv, hvad skal op på i hærdetemperatur, hvor lang tid skal den holdes, hvordan anløber jeg korrekt hvis jeg ønsker en bestemt hårdhed (eller sejghed) i den færdige klinge?
  • Hvordan bygger jeg min egen båndsliber eller måske hærdeovn?
  • Uanset hvad er der viden og hjælp at hente i Dansk Knivforening.

 

Hvordan bliver jeg medlem og hvad koster det?

Opret en profil på hjemmesin, og gå ind på Bliv Medlem og meld dig ind.

Du vil kunne træffe os på de fleste Jagt- og Fiskeri messer. Men hvorfor vente når du kan få glæde af medlemskabet allerede nu?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til Dansk Knivforening

FACEBOOK UPDATE

SPONSORER