Nyheder

Som opfølgning på vores møde i Fredericia, hvor vi talte om at dele arrangementer på tværs af de lokale knivklubber, vil Viborg Knivklub gerne invitere til en fælles knivaften.

Det finder sted torsdag den 6. november kl. 19.00–21.00, hvor vi har valgt at sætte fokus på knivklinger. Til lejligheden har vi inviteret knivsmed Mogens Loft Svendsen og klingemager Jens Jørgen Schirmer, som begge vil vise og sælge deres håndlavede klinger.

Ud over dette vil aftenen byde på snak om knive, erfaringsudveksling og idéer – så tag meget gerne dine egne knive med.

Vi byder velkommen til alle medlemmer fra de lokale klubber, der har lyst til at deltage. For at vi kan forberede os bedst muligt – blandt andet i forhold til kaffe – vil vi gerne vide, hvor mange I regner med at komme fra hver klub.

Jeg håber, du som formand vil dele invitationen med dine medlemmer, og vi ser frem til at møde så mange som muligt denne aften.

Tilmelding direkte til Keld Lisby Hansen  - www.lisbyknive.dk

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer